Generelle forholdsdregler ved brug af petroleumslamper: (åbner i ny side)

Til at måle lysstyrken brugte man måleenheden Candela - 1 candela er den lysmængde et lille stearinlys (juletræslys) udstråler.

Lysudbytte fra en rundbrænder:

Petroleumlampens historie.

er ikke særlig gammel - Belysning kender man gennem hele menneskehedens historie, men den lampe vi kender i dag kom først i produktion i 1853.

Som den moderne petroleumslampes "fader"

regnes den polske farmaceut Jan Józef Ignacy Łukasiewicz  (1822 - 1882) Han var opfinder af den første metode til at destillere Petroleum fra olie. Han var grundlæggeren af den polske olieindustri og en af pionererne inden for olieindustri i verden. Blandt hans opfindelser, er opdagelsen af rafinering af kerosan fra råolie (1852), og konstruktion af petroleumslampen i 1853. Han var også grundlægger af det første olieraffinaderi.

Der er fremstillet 250 stykker.   Nr. 1 blev givet til Dronning Margrethe og nr.2 til Frederiksværks borgmester.

Resten blev solgt gennem en isenkræmmer i Frederiksværk og i Illums Bolighus.  Frederiksværk Hotel købte bl. a. 2 stykker.

Bagmændene var to unge mennesker som kopierede lampen efter tegninger fra Frederiksværk Bymuseum, desværre uden at bede om lov til det og sagen endte med en politianmeldelse.

Ikke hele serien på 250 lamper nåede at blive klar til salg - men er senere gjort færdig, ved hjælp af kobbersmeden som i sin tid var med at fremstille den.

Opal 3-lags glaskuppel med det kendte, koppelske

“bueslag”, diameter 175 mm.

Oliebeholderen i poleret og lakeret messing rummer 3/4

liter.

6’’’ rundbrænder. Brændtiden ca. 80 timer. Højde 320 mm.

Vægt 1 kg.

Gammel brænders bunddiameter er ø43,5 +0/-0,3mm

Ny brænders bunddiameter er ca. ø43,8mm

SE PETRONELLASIDEN

“Petronella™” olielampe
• Design: Henning Koppel (1918-1981)
Familien Koppel køber i 1961 et lille aftægtshus på Fejø i Smålandsfarvandet nord for Lolland. Her tegner Henning Koppel
“Petronella” i 1962 på opfordring af vennen Poul Henningsen, der i snart en menneskealder har haft et nært samarbejde med Louis
Poulsen & Co.
Resultatet bliver en lille, buttet kun 32 cm høj petroleumslampe, med det fi nurlige navn “Petronella”. Det bliver en økonomisk succes
både for Henning Koppel og Louis Poulsen & Co.
I fi rmaets eget tidsskrift (marts 1963) gør redaktør, arkitekt Hakon Stephensen lampen til genstand for vurdering. Han skriver blandt
andet:“- Den er skulpturelt nydeligt udformet, der er noget morsomt kompakt over dens krop, og takket være den koppelske kurve,
der går igen i kuplens rejsning, får Petronella en befriende fræk holdning, i bedste forstand noget eksistentielt”. Og fortsat:
“- Petronella besidder som Petroleumslampe alle de tekniske mangler, en petroleumslampe kan have”. Stephensen fremhæver
derefter de tekniske forhold, han mener skal være i orden, når man vil bruge petroleum til belysning. Man skal kunne se, om der
er petroleum i beholderen. Vægen i brænderen skal være synlig, for at man kan holde øje med skævheder, som giver “tunger” og
os. Lampen skal være nem at tage om, da den jævnlig skal flyttes, blandt andet helst daglig til afpudsning.
Nu er Petronella nærmest, hvad vi vil kalde en hyggelig vågekone.
Hun elskes muligvis ikke for sine tekniske dyders skyld, men for sine smukke kurvers. Hvad forøvrigt med en ny, stor lampe, tegnet
af Henning Koppel og efter de stephenske opskrifter? Vi savner da i høj grad velformede lamper...
Et lille uddrag fra Viggo Sten Møllers bog om Henning Koppel udgivet i 1965.
Petronella har været produceret hos Louis Poulsen fra 1962 indtil 2006.
I 2007 overtager Delite produktionen.
Henning Koppel var en multikunstner: Billedhugger, sølvsmed - en af de største - maler, tegner og en fantastisk designer.
Allerede fra den tidlige skolegang tegnede han, altid og alle steder! Og tegningerne blev bedre og bedre. Efter at være “droppet” ud af
gymnasiet blev han i 1937 optaget på Kunstakademiets billedhuggerlinie. Han blev gift i 1941 og fik sin første datter i 1942. Familien flygtede til Sverige under Krigen i oktober 1943. Her arbejdede han mest som tegner, og lavede smukke akvareller af butiksfacader og solgte disse til forretningerne.
Også til forretningen “Svenskt Tenn” som købte en serie billeder, og syntes så godt om disse, at de tilbød ham at prøve arbejdet
som kunsthåndværker. Han fi k sin anden datter i 1944, og det var ikke altid let at få økonomien til at slå til. Men med et ikke
ubetydeligt netværk af venner og et godt sammenhold, klarede familien sig gennem krigsårene i Stockholm. Det var i Stockholm
han mødte den nye direktør for Georg Jensens Sølvsmedie, Anders Hostrup-Pedersen. Han så talentet i Henning Koppels
arbejder hos “Svenskt Tenn”, og ville gerne mødes med ham, når krigen var afsluttet. De mødtes igen i København i 1946, og
dette møde blev starten på Henning Koppels lange karriere som sølvkunstner hos Georg Jensen.
Hans produktivitet var stor: Sølvkorpus, smykker og bestik, både i sølv og stål. Porcelæn for Bing og Grøndahl, glas for Orrefors.
På Georg Jensens nye fabrik i Hjørring blev der lavet kobber gryder og pander forsølvet indvendigt. Samtidig med Petronella
tegnede han sin første urskive - 27 cm i diameter - som blev produceret af Louis Poulsen & Co. Senere kom fl ere ure og
vejrstationen til. Disse blev produceret hos Georg Jensen. Vejrstationen (lanceret i 1980) blev en stor succes og blev
efterlignet af mange... Som det ofte hænder, blev den første skitse til vejrstationen den endelige.
Han vandt adskillige konkurrencer og præmier i løbet af hans karriere, og denne korte præsentation kan på ingen måde
retfærdiggøre hans store bidrag til, at Danish Design er kendt verden over.

10''' rundbrænder

Opfindelsen i 1815 af "The safety lamp" var et gennembrud for sikkerheden i kulminerne.

Før denne tid brugte man hovedsagelig stearinlys eller olielamper som lyskilde.

Den nøgne flamme var årsag til mange eksplosioner med mange dødsfald til følge.

Alene i 1814 omkom mere end 160 mænd ved mineeksposioner i Storbrittanien.

I gamle dage afspejlede materialet af "hatten" på minelampen rangordenen i minen.

Minelampen med ståltop (dengang ikke i rustfrit stål) var til minearbejderene. Formanden havde en med messingtop og de høje herrer fra ledelsen havde lamper med kobbertop.

Minelampen er konstrueret på en sådan måde at de eksplosive gasarter som kan findes i minegangene, ikke kan antændes af flammen. Den helt specielle lufttilførsel i lampens hat sørger for at de tungere eksplosive gasarter ikke kan nå ind til flammen. Med en lille anordning i bunden af lampen, kan man stille vægens højde uden at åbne lampen.